Bogø


 

Stege


 

Forside

Præ. fil.

Steges Posthistorie

Annulleringsstmp.
Dagstempler.
Særstempler.

           

Underlagte enheder
Askeby
Damsholte
Hjertebjerg

Hjertebjærg
Keldby

Kjeldby

Borre
Klintholm Havn
Kraneled
Mandemark

Mandemarke
Bogø

Bogø By


Forside

Præ. fil.

Steges Posthistorie

Annulleringsstmp.
Dagstempler.
Særstempler.

           

Underlagte enheder
Askeby
Damsholte
Hjertebjerg

Hjertebjærg
Keldby

Kjeldby

Borre
Klintholm Havn
Kraneled
Mandemark

Mandemarke
Bogø

Bogø By


 

Forside

Præ. fil.

Steges Posthistorie

Annulleringsstmp.
Dagstempler.
Særstempler.

           

Underlagte enheder
Askeby
Damsholte
Hjertebjerg

Hjertebjærg
Keldby

Kjeldby

Borre
Klintholm Havn
Kraneled
Mandemark

Mandemarke
Bogø

Bogø By


 

 

Forside

Præ. fil.

Steges Posthistorie

 Annulleringsstmp.
 Dagstempler.
 Særstempler.

          

 

Underlagte enheder
Askeby
Damsholte
Hjertebjerg

Hjertebjærg
Keldby

Kjeldby

Borre
Klintholm Havn
Kraneled
Mandemark

Mandemarke
Bogø

Bogø By

 

 

 

Bogöe d. 11. December 1850

 

Brev fra Lands Sagfører Hans Larsen  til Kjøbenhavns Magistrats Bostyrelse.

 

 

Frit påtegning på kontantfrankeringens plads på brevet (nederste venstre hjørne på adressesiden), der tilkendegav, at brevets porto var betalt af afsender. Kendes også som "Franco", "Franko", "Frei", "Betalt" .

franko (ital.) Frit, især betydningen postfrit, frankeret, betalt. Forsendelse franko af et brev betyder, at afsenderen har forudbetalt forsendelsen. Det modsatte, forsendelse i porto, betyder, at afsenderen indleverer brevet uden at forudbetale dets forsendelse. Modtageren betaler portoen (6 sk.) for at få brevet udleveret. Frankopåtegninger (franco, frit eller betalt, betalt kontant) skulle anbringes i nederste venstre hjørne på adressesiden. Ved frimærkets indførelse i 1851 bestemtes det, at frimærker skulle anbringes på adressesiden oven over adressepåskriften mod det højre hjørne; frimærker, der urigtigt var anbragt i nederste venstre hjørne, blev betragtet som en frankopåtegning, og taksten blev i så fald beregnet efter kontant betaling, nemlig 6 sk. i stedet for 4 sk. Var der oven over adressepåtegningen ikke plads til det fornødne antal frimærker, måtte resten anbringes på forseglingssiden. Breve, der både var påtegnet franko og forsynet med frimærker efter forsendelsens vægt, blev sat i porto lig forskellen mellem frimærkernes pålydende og taksten for kontant betaling.
Disse strenge regler angående anbringelse af frimærker var begrundet i, at postfunktionærerne ellers kunne danne sig en indtægt på basis af, at portoen var 50% højere ved kontant Betaling end ved frankering med frimærke. Breve over 8 lods vægt (125 g) skulle forud frigøres; delvis frankering var ikke tilladt. Først fra juli 1854 kunne frimærker anvendes for brevforsendelser til udlandet. 

 


Stjernestempel af Faareveiletypen. STJ II.

 LEV 3.9.1889. Kendes fra 7.10.1889 kendes til 20.7.1910

 

Stemplet 7.10.1889

Den første dag BOGØ stemplet blev taget i anvendelse.

Sidestempel: STUBBEKJØBING 7.10.

                  VORDINGBORG 7.10.

 Rute: Stubbekøbing - Bogø færge.


Brotype IIa.

TIL 1.1.1911. Kendes fra 13.3.1911 kendes til29.8.1929.

Rute: Stubbekøbing - Bogø færge.

 


Brotype IIc

Bogø S/***

Til 1.10.1929. Kendes fra 29.5.1930 kendes til 19.12.1933.

 

Brevkort fra Bogø til København Ø afsendt og stemplet  Bogø S 6.6.32.21-22

 Korrekt frankeret med 10 øre som var gældende landsportosats for postkort i perioden 1.1.1927 - 1.7.1940


til top

Collection of : Henning Jørgensen, Søvænget 28,4780 Stege:     mailto:hj@stegenet.dk             ©